Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

ScanVet Animal Health A/S
Kongevejen 66
3480 Fredensborg

info@scanvet.dk
Telefonnummer: 48 48 43 17

CVR-nr. 13 15 36 04

 

Betaling

ScanVet Animal Health A/S (efterfølgende kaldet SAH) fremsender faktura når varerne er afsendt fra vores lager. SAH yder netto 30 dages kredit. Sidste forfaldsdato er oplyst på fakturaen nederst, samt til hvilket kontonr. pengene skal overføres til. Ved køb under kr. 1.000 ekskl. moms pålægges et fragtgebyr kr. 50,-.

 

Fragt

Alle pakker fremsendes med Postnord. Når fragtbrev udskrives fremsendes tracking nr. til den af dyreklinikkens oplyste e-mailadresse, således at dyreklinikken har mulighed for at tracke forsendelsen.

Såfremt dyreklinikken ikke har åbent, når Postnord kommer med pakken, vil den blive afleveret i et pakkecenter.

Hvis dyreklinikken ønsker, at pakker kan afleveres på et bestemt sted v/klinikken, hvis denne har lukket, så skal dyreklinikken selv kontakte Postnord og indgå en skriftlig aftale herom. Når klinikken/dyrlægen har denne aftale, bedes den give SAH besked herom, hvorefter det kan noteres på postsedlen.

 

Returnering

Såfremt der under transporten er sket skade på de fremsendte varer, eller der er uoverensstemmelse mellem ordre og de fremsendte varer, bedes I kontakte SAH på tlf. 48 48 43 17. SAH koordinerer efter aftale afhentning af varerne med Postnord eller en konsulent i området.

 

Fortrydelsesret ved erhvervskøb

SAH yder ikke en fortrydelsesret på salg til B-t-B. Hvis dyrlægen/klinikken har bestilt forkerte produkter bedes de straks efter modtagelsen kontakte SAH salg på tlf. 48 48 43 17, så vi kan løse problemet.

 

Reklamationsret

Dyrlægen/klinikken skal straks reklamere over evt. transportskade af produkter pr. telefon 48 48 43 17.

Hvis en af dyrlægens/klinikkens kunder kommer retur med reklamation på kvaliteten på et af vores produkter, så kontaktes SAH på mail info@scanvet.dk med forklaring på problemet, samt billeder af produktet, og dets batch/udløbsdato. Klinikken udleverer et nyt produkt til kunden, og SAH enten kreditere eller fremsender nyt produkt u/b senest ved næste ordre iflg. aftale med dyrlægen/klinikken.

I visse tilfælde ønsker SAH at få kundens afleverede produkt retur for videre sagsbehandling hos producenten. Dette aftales individuelt med SAH salgskontor eller konsulenten for området.

SAH sørger for postreturseddel til klinikken, der altid skal sørge for, at varen sendes i forsvarlig emballage, såfremt varen ikke afhentes af konsulenten for området.

 

Persondatapolitik

Det er kun registrerede dyrlæger/klinikker som kan købe frihandelsvarer hos SAH.

Forbrugere henvises til at købe vores produkter hos en dyrlæge/klinik.

Dyrlæger/klinikker oprettes som kunder enten ved udfyldelse af formularen på vores hjemmeside, under fanen 'Bestilling' og linket ‘Ny kunde’, eller ved henvendelse til en af vores SAH dyrlæger eller på salgskontoret tlf. 48 48 43 17.

Vi registrerer, og videregiver, de firmaoplysninger som er nødvendige for at kunne levere varen til dyrlægen/klinikken.

Personoplysningerne registreres hos ScanVet Animal Health A/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Du kan finde oplysningerne, hvis du logger på din konto og kigger under 'Mine oplysninger'.



Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, er det vigtigt at du kontakter SAH salgskontor enten på mail info@scanvet.dk eller pr. telefon 48 48 43 17, så disse kan blive rettet.

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 27.05.2026